Med Speciale i
Angst, PTSD, OCD og depression
Velkommen hos
Tina Porse
Jeg er psykolog i Århus og tilbyder psykoterapi, supervision og undervisning indenfor den kognitive adfærdsterapeutiske referenceramme. Som autoriseret psykolog af Dansk Psykolognævn og specialist i psykoterapi samt godkendt supervisor af Dansk Psykologforening og Dansk Psykiatrisk Selskab, har jeg mange års psykoterapeutisk erfaring gennem individuelle samtaler, gruppeterapi og supervision med unge, voksne og deres pårørende. Ligeledes har jeg lang erfaring med psykiatrisk diagnostisk udredning samt efterfølgende behandlingsforløb.
Igennem mere end 15 år har jeg arbejdet med psykoterapeutisk behandling inden for en bred vifte af psykologiske problemstillinger samt specialiseret mig indenfor angst, PTSD, OCD, traumer og depression. Samtidig har jeg erfaring med og stor interesse for at arbejde med psykologiske problemstillinger i forbindelse med graviditet og fødsel.
Jeg har superviseret psykologer, specialpsykologer og speciallæger under uddannelse, samt superviseret andre faggrupper bl.a. i psykiatrien.
Efter 10 år i psykiatrien, herunder størstedelen af tiden på Klinik for PTSD og Angst på Aarhus Universitetshospital, er jeg startet op som selvstændig psykolog. Inden jeg blev uddannet psykolog, er jeg uddannet socialrådgiver og har blandt andet erfaring fra Aarhus Kommune med børn med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt deres familier.
Kontakt
- Park Allé 9, mezz, th. 8000 Aarhus C
- 2292 1220
- Kontakt@tinaporse.dk
Genvej
- Cookie- og Privatlivspolitik
- Kontakt
- CVR: 3202 2898